Små figenplanter

image

For snart 6 uger siden lavede jeg små figenplanter. Vores store opstammede figen skulle beskæres da den var vokset så meget at den ikke længere kunne stå ude i vores baggang. Den blev beskåret og da jeg ikke kunne nænne at smide de små afklippede skud ud, ja så blev de genbrugt. De blev plantet i en gammel slikbeholder, i noget så og prikle jord. De blev vandet, stillet i et mini drivhus som har stået i et nordvendt vindue, i et uopvarmet rum. Vinduet har stået på klem, så de har stået koldt og uden direkte sol.

image

image

De små figenplanter har stået ret godt Og dannet et fint mønster af rødder i bunden og på siderne af slikkassen. De har nu så store rødder at de skal plantes om. Ganske forsigtig og uden at beskadige rødderne er det nu tid for at plante dem i hver deres potte.

Forsigtigt er de små figenplanter blevet delt fra hinanden for rødderne var flettet godt ind i hinanden. De er igen plantet i så og priklejord og i små potter. De står nu ude i vores uopvarmede baggang, som dog virket lidt som et drivhus om dagen da der er godt med lys derude.

image

Figenplanter skal ikke plantes i store potter med alt for god jord da de så bruger deres krudt på at sætte blade i stedet for frugt. Det er bedst at formere figen i marts måned hvis de står ude. Står de derimod inde så kan man starte langt tidligere. Jeg tog stikling sidst i januar og er nu 6 små figenplanter rigere.

 

 

 

 

Print Friendly, PDF & Email

Om Betina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2024 · Theme by 17th Avenue

Copyright © 2024 · Amelia on Genesis Framework · WordPress · Log ind

Translate »
Menu Title