Brusebads havregrød

image

Morgenstund har guld i mund og det er ikke solen jeg mener her, for den har gemt sig. Jeg nyder i den grad at jeg har ferie og har god tid om morgenen. At vågne tidligt og nyde roen i huset, det er skønt og ren afslapning for mig. At kunne blive i den varme seng med et blad eller lidt nyheder og drikke et par kopper morgenkaffe, inden jeg lister rundt og planlægger dagen.

I går aftes vaskede, rensede og skrællede jeg æbler, gulerødder og blodappelsiner til dagens juice idag. Den første juice jeg lavede blev en ” Morgenstund har guld i mund”, gul og orange blev den, super sund og med en dejlig fyldig smag. Jeg lavede den af appelsiner og lidt gulerødder. Vores juicer laver lækker juice fyldt med fibre fra det frugt og grønt vi stopper i den. Det er super sundt og mætter godt, godt fyldt med C vitaminer og andet godt.

imageimage

Min morgenmad bestod af brusebads havregrød med lidt banan og chiafrø på toppen. Havregrøden indeholder også rosiner og mandler. Brusebads havregrød hedder det fordi det er så let at sætte igang lige før jeg går i bad og klar til at spise når jeg er færdig. Inspirationen kommer fra Christian Bitz og jeg laver den ofte.

Brusebads havregrød:

  • Havregryn, grove eller fine
  • Mandler eller andre nødder
  • Rosiner eller andet tørret frugt
  • Kogende vand
  • Topping, banan og chia eller efter smag
  1. Havregryn, de ønskede nødder og tørret frugt hældes i en skål
  2. Kogende vand hældes over så det er godt dækket
  3. Låg i form af fx en underkop lægges over og ca. 10 minutter efter er grøden klar.

 

Print Friendly, PDF & Email

Om Betina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2024 · Theme by 17th Avenue

Copyright © 2024 · Amelia on Genesis Framework · WordPress · Log ind

Translate »
Menu Title