Kr. Himmelfartsferien

Kr. Himmelfartsferien har budt på det skønneste vejr og ferien er blevet brugt i sommerhuset det meste af tiden, både på praktiske ting og i høj grad på afslapning.  Torsdag havde vi dog en havedag i sommerhuset, hvor en hel masse ukrudt blev fjernet, hække blev klippet og nye plantekasser kom på plads.

Der er blevet brugt mange meter plantedug omkring og bagved vores små hytter. En masse strandsten er blevet kørt på og de nye plantekasser er blevet placeret ud for vores morgenterrasse. 

Nu glæder jeg mig til at kunne dyrke en masse grønsager og krydderurter i dem, men først skal de fyldes med noget godt jord.

Der blev også god tid til at slappe af og det trængte vi hårdt til ovenpå vores havedag. Det er virkelig en fryd at se hvor fint det er nu. Efter en dejlig dag med masser af afslapning  i bl.a.hængekøjerne gik vi igang med at male det gamle skur, sort som hytterne og sommerhuset. Det pyntede vældig meget for det havde virkelig en meget grim grøn farve, som skreg på nyt maling og en ny farve. 

Jeg ser meget frem til mange hyggelige weekender hen over sommeren og selvfølgelig også sommerferien hvor jeg håber at vejret bliver mindst lige så skøn som i denne lille ferie ♥ 

Print Friendly, PDF & Email

Om Betina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2024 · Theme by 17th Avenue

Copyright © 2024 · Amelia on Genesis Framework · WordPress · Log ind

Translate »
Menu Title