Sommerlig morgensmoothie

image

Der er taget hul på sommerferien og dagene nydes langsomt i sommerhuset. Det har regnet meget i de første par dage, men det kan sagtens nydes alligevel. Vi maler, læser, spiller spil og hører lydbøger. Egentlig så handler det jo om at komme ud, når der er ophold i regnen og solen skinner igen. I morges efter lidt regn klarede det op og nu skinner solen fra en skyfri himmel og sådan skal det helst være når det er ferie. Her er fred og dejlig ro kun afbrudt af havens mange fugle, som lyder noget så skønt.

image

Morgenmaden er blevet indtaget i morgensol på terrassen og bestod af en sommerlig morgensmoothie sammen med blødkogte æg. Let og lækkert morgenmad, som holder os mætte et godt stykke tid.

image

Dagen skal nydes udenfor på de forskellige terrasser og siddepladser som vi har her ved sommerhuset. Havemøblerne er købt i genbrug og suppleret op med bord eller bænke til. Jeg føler virkelig at jeg har gjort et kup i forhold til havemøblerne, som jeg bl.a. fik for en slik i en rødekors butik.

Sommerlig morgensmoothie, 2 pers.:

  • 12 frosne jordbær
  • 2 bananer
  • 1 avokado
  • 2 skole agurker
  • saft fra en appelsin
  • 1 glas plantemælk ( ris & kokos)
  • 1 glas æblemost
  • citronverbena til pynt

Det hele køres på blenderen til en passende konsistens og jeg gav det 3 minutter da vores blender ikke er den bedste. Jordbærene giver smoothien en fin farve som dog hurtig kan blive ødelagt af for mange grønne sager, som jo også er meget sunde. Trods farven smagte den dejligt af jordbær og banan.

Citronverbena kan sagtens blendes med og har en hel fantastisk duft. Jeg har købt den i vores ynglings vejbod og jeg må snart lave iste med Citronverbena for det må smage helt forrygende.

 

Print Friendly, PDF & Email

Om Betina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2024 · Theme by 17th Avenue

Copyright © 2024 · Amelia on Genesis Framework · WordPress · Log ind

Translate »
Menu Title