Disse spinatboller er super gode til frokost, let aftensmad, til at tage med på tur og ikke mindst gode til en lille rest fra aftensmaden dagen før. Idag bliver de bagt til at tage med i sommerhuset. De skal fyldes med en salat af varmrøget laks og andre lækre sager.
Ingredienser til spinatboller:
- 100 g økologisk spinat, frost
- 100 g økologisk knækket rug
- 4 dl kogende vand
- 1 tsk salt
- 50 g gær
- 2 øko æg
- Ca. 700 øko hvedemel
Spinatkugler, knækket rug og kogende vand blandes sammen og står gerne i en time. Herefter tilsættes de øvrige ingredienser og dejen æltes med fordel på en køkkenmaskine. Dejen hæver under et viskestykke i ca. 1 time, hvorefter 12 spinatboller formes, trykkes flade og hviler igen under et viskestykke i ca. 1/2 time. Spinatbollerne trykkes flade igen, pensles med æg og bages i en 200 grader varm ovn i ca. 15 minutter.
Skriv et svar