Sprøde boller med en lækker bund

image

I fredags lavede jeg en skål dej klar til morgenmaden lørdag og søndag. Vi får tit langtidshævede boller til morgenmad i weekenden. Dejen laves klar fredag og så er det bare at forme bollerne med to skeer lørdag morgen og bage dem mens man er i bad eller nyder endnu en kop kaffe i sengen. Jeg gør helst det sidste og nyder duften af nybagt brød der breder sig i huset og at det er weekend.

image

Jeg laver en stor portion bolledej  og der er som regel nok til to dage. Dejen kan sagtens holde sig i køleskabet fra fredag til søndag. Det er virkelig så let at lave disse langtidshævede boller og lækre er de også så det er efterhånden sjældent at vi henter brød ved bageren i weekenden. Det er langt hurtigere at forvarme ovnen, forme med 2 spiseskeer og en flok boller er klar til at blive bagt.

image

Lige inden skålen med dejen kommer på køl drysser jeg den med hørfrø, sesamfrø og solsikkekerner. Når jeg former bollen med en spiseske sørger jeg for at kernerne kommer under bollen. Det giver nogle meget sprøde boller med en lækker bund. Der er godt med bid i og de bliver også ekstra sunde.

image

Print Friendly, PDF & Email

Om Betina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2024 · Theme by 17th Avenue

Copyright © 2024 · Amelia on Genesis Framework · WordPress · Log ind

Translate »
Menu Title