Squashkager med citron

image

På vores vej til sommerhuset i weekenden købte vi lækkert frugt og grønsager ved en af boderne langs vejen. De har også store danske squash nu og vi købte en kæmpe på næsten 1200 g. Med så stor en squash er det jo oplagt at bage  squashkager med citron. Inspirationen har jeg fra det nye blad fra Isabellas, men jeg har lavet lidt om i opskriften så der er lidt mere groft mel og skiftet smør ud med lugtfri kokosolie og tilføjet lidt her og der. Istedet for at lave en stor kage har jeg valgt at lave 9 små kager i nogle forme jeg faldt over i Netto på et tidspunkt. De er lidt større end almindelig muffinsforme så måske er det en lidt for stor portionsstørrelse, alt efter hvor lækkersulten man er.

image

Squashkage med citron:

  • 4 øko æg
  • 200 g rørsukker
  • 100 g lugtfri kokosolie
  • 80 g groft mandelmel
  • 50 g rugmel
  • 200 g hvedemel
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 2 tsk bagepulver
  • 4 spsk blå birkes
  • 1 revet udsprøjtet citron samt 4-5 spsk saft
  • 300 g fintrevet squash

Æg, rørsukker og kokosolie piskes godt sammen, herefter røres de tørre ingredienser forsigtigt i sammen med squash, citronskal samt saft. Dejen kommes i smurte forme og bages ved 180 grader i ca. 25 minutter.

image

Jeg synes at de små forme er søde men kagen kan også sagtens skæres ud som en lille formkage. Man kan også nøjes med en halv kage i små skiver hvis man synes.

image

Jeg havde planer om en lækker topping af hvid chokolade og fløde men vi var desværre udgået for fløde. Istedet fik vi is til fra min lokale ispusher, hjemmelavet vanilje, pistacie eller lakridsis, hvilket også passede rigtig godt både til squashkagen og til det dejlige sommervejr vi har haft idag.

image

image

Vi har rigtig mange spiselige blomster i vores have. Disse blå hjulkrone såede jeg for to år siden og de sår sig selv og kommer igen år efter år. De er lette at tage op der hvor man ikke vil have dem.

 

Print Friendly, PDF & Email

Om Betina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2024 · Theme by 17th Avenue

Copyright © 2024 · Amelia on Genesis Framework · WordPress · Log ind

Translate »
Menu Title