St. John

image

Mens vi boede på St. Thomas tog vi på udflugt til St. John et par gange og det er helt klart den smukkeste af de 3 øer som vi har besøgt i vores ferie. På St. John findes de smukkeste Bounty strande og vi badede til vi næsten var helt opløste.

image

Båden fra St. Thomas lægger til på havnen i Cruch Bay og lige ved havneområdet går der en natursti ud til Salmon Beach og Honymon Beach. Man kan kun gå derud ad disse stier og det er en tur gennem junglen. Det var en skøn tur og aldrig har vi set så mange sommerfugle. Der var sommerfugle overalt og vi var også så heldige at se et par mangoose krydse stien. Turen tager ca. 1/2 time og er det værd, både turen derud men også at komme på Salmon Beach. Stranden er utrolig smuk, ikke ret stor og der var ikke så mange derude.

image

Man kan tage færgen fra Charlotte Amalie til St. John, det er en almindelig færge og tager ca. 45 minutter. Jeg synes at det var en hård tur med store bølger og meget vippen. Fra Red Hook længere omme på øen sejler der en Catemaranbåd til St. John, det tager ca. 20 minutter og er meget mere behagelig. Vi tog en one dollars taxa fra Charlotte Amalie ud til Red Hook og fik på den måde set noget af øen. Der er ikke mange skilte på øen så man skal vide hvor man skal stå af og til det fik vi god vejledning af turistinformationen i Charlotte Amalie.

image

I Cruch Bay ligger der et stort hyggeligt center med lidt mere spændende butikker end i St. Thomas og med gode restauranter. Her fik vi lækker mad og slappede af efter turen ud på Salmon Beach.

image

image

I en have ved kirken gik der 3 store veraner rundt og spiste græs hvilket jo egentlig er en smart måde at få klippet græs på. Desværre kan de nok ikke tåle klimaet i Danmark for ellers havde jeg taget et par stykker med hjem.

På de dansk vestindiske øer, hvor vi har været, har vi følt os helt trygge og aldrig har vi mødt så meget venlighed. Alle hilser på hinanden, både voksne, teenagedrenge og små skolebørn, alle har hilst på os med et good morning, good afternoon eller good evening og har hjulpet hvis vi har spurgt om vej.

Print Friendly, PDF & Email

Om Betina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2024 · Theme by 17th Avenue

Copyright © 2024 · Amelia on Genesis Framework · WordPress · Log ind

Translate »
Menu Title