Sweater No 7



Denne Sweater No 7 er den blødeste og fineste sweater som jeg for længst har strikket færdig, vasket og indviet. Det bliver med garanti en sweater som jeg kommer til at bruge rigtig meget i denne vinter. Den er så blød, let og lækker, en bluse som man kan holde ud at have på uden at smelte væk i den. Jeg er så vild med den lange rib på ærmerne, den korte hals og puffen på skuldrene. 
Jeg havde så svært ved at vælge farve til blusen og valget stod mellem den valgte lyse grå farve og en lys råhvid. Valget gik på den grå, men jeg vil ikke udelukke at strikke en i råhvid også.

Selve blusen har været et fint projekt som ind imellem også har krævet lidt koncentration, mens resten er strikket til en god serie på TV. 
Strikker jeg en mere vil jeg vælge en tynd følgetråd af elastik til ribben i ærmerne, ligesom jeg vælger at sy en tynd elastiktråd i ærmeribben på min strikkede Sweater No 7. Ærmeribben er fin, men jeg ynder at trække ærmerne lidt op på armen hvilket gør at ribben bliver lidt løs i det. 

Jeg har strikket min Sweater No 7 i str. small og har brugt ca. 150  gr. Alpaca 1, Isager 50 gr. / 400 m. og ca. 150 gr. Silk Mohair fra Isager 25 gr. / 212 m. 
Opskriften har jeg fundet her hos Myfavoritknitwear.

Print Friendly, PDF & Email

Om Betina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2021 · Theme by 17th Avenue

Copyright © 2021 · Amelia on Genesis Framework · WordPress · Log ind

Translate »