Denne Dal med varme krydderier er ganske enkelt at lave og den smager forrygende godt. Ingredienslisten er kort og noget som man næsten altid har i skufferne, så det er bare at gå igang. Retten er ren vegansk, hvilket jeg efterhånden ofte vælger på grund af sundheden, miljøet og ikke mindst dyrene. Ja faktisk er det et af mine nytårsforsæt, at spise endnu mere vegansk eller vegetariske i det nye år.
Denne Dal med de varme krydderier passer perfekt til det vintervejr vi har lige nu og efter sådan er portion lækker mad har man helt sikkert fået godt med varme. Jeg server fuldkornsris til retten sammen med lidt letkogte broccoli.
Jeg laver ofte den slags retter når jeg foodprepper, dvs. at jeg bruger lidt tid i køkkenet, hvor jeg tilbereder forskelligt mad, salater, dip og meget andet med det formål at have forskelligt mad til flere dage. Det er meget lettere at kunne tage forskellige beholdere med til sin madpakke. Maden er tilberedt, klar og på denne måde får jeg sund og varieret mad med. Jeg fryser også gerne en del portioner Dal eller en anden ret ned, så jeg har en varm ret at tage med på mine aftenvagter. Det er altid dejligt at kunne gå i fryseren og vælge en ret.
Rygende varm Dal:
- 2 løg
- 3-4 fed hvidløg
- 3 tsk karry
- 1 tsk. koriander
- 1-2 tsk. spidskommen
- 1/2 tsk. Chilliflager
- 4 dl vand
- 200 g røde linser
- 2 ds. flåede tomater
- 1 grønsagsbouillionterning
- Evt. salt
- 1 dl kokosmælk
- Kokosolie eller olivenolie til stegning
- Fuldkornsris og letkogte broccoli til servering
- Skær løg og hvidløg fint ud og steg det let i olie, det må ikke brune for meget.
- Tilsæt krydderierne og svits det let.
- Tilsæt vand, fl. tomater, bouillionterning og kokosmælk.
- Lad retten simre i ca. 15-20 minutter til linserne er møre.
- Dal serveres med fuldkornsris og broccoli eller andet grønt.
- Smages evt. til med flere krydderier og salt. OBS der er salt i bouillonen.
Skriv et svar