Vaniljeprikket rabarbersaft

DSC_0125

Sommeren lader vente på sig og imens vokser rabarberne på livet løs. Det er dejligt at kunne hente masser af friske økologiske rabarber i haven og vi har dem forskellige steder i vores have. De er hjemmeavlet fra frø og temmelig lette at lave selv. Forleden hentede jeg en stor favnfuld, rensede dem og skar dem ud i mindre stykker. De kom i en gryde og kogte med lidt vand i ca. 1/2 time og herefter stod de på komfuret til næste dag. Rabarber og saft blev siet gennem et rent fugtigt klæde og gav en fin lyserød saft. Saften blev kogt kort op med sukker og vanilje, efterfølgende da det var kølet af, blev den fine vaniljeprikkede rabarbersaft  hældt i  frostposer, 1/2 liter ad gangen og kom på frost. Saften kan sagtens holde sig på køl i 2-3 uger, men jeg ved at jeg også skal lave en masse hyldeblomstsaft snart, så jeg vil gerne gemme rabarbersaften lidt. Frostposen har jeg stoppet i en overskåret plastflaske så den frosne saft passer til en kande, når den engang skal bruges. Den vaniljeprikkede saft smager af sommer og vækker gode minder.

DSC_0127

Vaniljeprikket rabarbersaft, ca. 2 liter

  • 2 kg rabarber i små stykker
  • 12,5 dl vand
  • 1 vaniljestang
  • 400 g rørsukker

DSC_0019

 

 

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Latest from Instagram

Copyright © 2018 · Theme by 17th Avenue

Translate »
Menu Title