1. Søndag i advent

image

I går var det 1. søndag i advent, der er under en måned til jul og jeg undre mig nu over, hvor tiden dog er blevet af. Hver eneste år starter jeg op med at jule i rigtig god tid, for jeg elsker bare julen og hvert år bliver jeg forbavset over hvor hurtigt denne hyggetid går. At fejre julen og hvad der hører med, er en tradition som jeg både holder  meget af, men også holder godt fast i og ikke meget får lov til at blive ændret. 

image

Jeg er forlængst begyndt at pynte op med hyggelige ting, nogle nye og mange gamle. Der bliver pyntet ude og inde, men her er ikke mange nisser at finde. Jeg er mere til små juletræer, hyacinter, fine engle og masser af stearinlys. Små søde Meileg nisser har dog fået en plads sammen med søde grise og en enkelt stor gås. 

image

Hvert år laver jeg decemberpakker til mine børn i form af enten en pakke til hver dag eller til hver søndag i advent og de vækker altid glæde. I år er det adventsgaver de får og den første er nu givet.

1. søndag i advent brugte vi på en gåtur i det dejlige solskin, hvor vi samlede lidt mere mos. Jeg fik ordnet lidt flere potter med mos og nåede også at lave en portion dej til finskbrød. Det ligger nu pakket ind i bagepapir i køleskabet og skal bages en af dagene. 

Vi fik selvfølgeligt også tændt adventslysestagen og spiste æbleskiver til eftermiddagskaffen i godt selskab af vores lille barnebarn og hendes forældre ♥

Print Friendly, PDF & Email

Om Betina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2024 · Theme by 17th Avenue

Copyright © 2024 · Amelia on Genesis Framework · WordPress · Log ind

Translate »
Menu Title