Knækbrød med peanutsmel

image

Hjemmebagte sprøde og sunde knækbrød har vi næsten altid på lager og jeg prøver at variere ingredienserne hver gang jeg bager. Denne gang har jeg tilsat peanutsmel som både er glutenfri og indeholder rigtigt meget protein, faktisk hele 50 %. Knækbrødene er blevet rigtig gode, sprøde og smagsfyldte. Jeg bruger dem til snack om eftermiddagen sammen med lidt pålæg og frugt. Det er en god og sund snack når jeg bliver lidt småsulten. Jeg lægger dem sammen med lidt smørepålæg som fx. humus eller rørt avokado. Da der både er protein i knækbrødene og pålægget, så mætter de rigtig godt. 

imageimage

Knækbrød med peanutsmel:

  • 1 dl hørfrø
  • 1 dl sesamfrø
  • 1 dl græskarkerner
  • 1 dl solsikkefrø
  • 1 dl glutenfri havregryn
  • 1 dl boghvedemel
  • 1 dl fuldkorns rismel
  • 1 dl glutenfri havremel
  • 1/2 dl peanutsmel
  • 1,5 tsk. salt
  • 1 1/4 dl god rapsolie
  • 2 dl koldt vand
  • 1 tsk. bagepulver
  1. Start med at måle alle de tørre ingredienser op og kom det i en skål.
  2. Tilsæt olien og herefter vandet. Rør dejen godt sammen og del den i 2 dele.
  3. Den første del rulles tyndt ud imellem 2 stykker bagepapir til det passer på størrelsen af bagepladen, men ikke alt for tyndt.
  4. Fjern det øverste stykke bagepapir og skær forsigtigt spor i dejen så det bliver passende stykker, som let kan knækkes fra hinanden når det er bagt.
  5. Rul herefter det andet stykke på samme måde og kom det i en forvarmet ovn på 200 grader i ca. 15 minutter.
  6. Afkøl knækbrødet godt på en rist og når det er helt koldt kan det opbevares i fx. en kagedåse.

 

Print Friendly, PDF & Email

Om Betina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2024 · Theme by 17th Avenue

Copyright © 2024 · Amelia on Genesis Framework · WordPress · Log ind

Translate »
Menu Title