En meget lækker lavendelgenser er strikket færdig og er nu klar til brug. Jeg fik endelig fundet et silkebånd som blusen skal bindes sammen med i halsen. Jeg fandt et fint et i Stof 2000 som passer til den syren farve som jeg har valgt at strikke blusen i, for en sikkerhedsskyld købte jeg 1,5 meter. Det passer så fint og jeg har klippet en smule af, det kostede 13,50 kr. hvilket ikke vælter budgettet på strikkefronten.
Jeg har strikket min lavendelgenser i en fin lys lavendel, som er en af mine ynglingsfarver dette forår, i garnet Pus (farve syren 4021) og Fairytale (farve Dus lavendel 773) fra Du store Alpaca og på store pinde. En lavendelgenser kan strikkes på en uge for det går virkeligt stærkt på de store pinde og det tykke garn.
Lavendelgenseren er inspireret af denne fra Ganni som er virkelig lækker og noget dyr at købe. Hvis man er lidt fiks på fingerne og nogenlunde god til at strikke er dette en let model. Farven på min bluse er dog noget svær at gengive på billederne, men farven passer nogenlunde på billedet nedenunder.
Jeg har længe kikket på Ganni strik og for sjov søgte jeg på google efter opskrifter på deres skønne bluser. Jeg landede hos en norsk side hvor snart alle modeller kan købes som strikkeopskrift.
Min strik er nu vasket på uldprogram i min vaskemaskine og har samlet sig smuk og fin. Den har fået et fint silkebånd i halsen og er klar til brug.
Anna skriver
Hej Betina
Jeg er vild med din Lavendel Genser i farven syren!! Den er så fin! Jeg er selv gået i gang med at strikke sweateren, men er lidt en nybegynder og er en smule forvirret over opskriften fra WeKnit. Hvis du har tid og lyst til at hjælpe, vil det blive modtaget med kyshånd 🙂
Mit problem er, at jeg er nået til ærmerne og kan ikke helt forstå hvilke pinde jeg skal bruge der? Opskriften oplyser at starte med en pind 8 (det må vil være 80cm 8 mm?) og så skal jeg vel anvende magic loop teknikken eller hvordan? Og derefter skal jeg skifte til 12 pinden? Men er det 40cm 12mm eller er det 80cm 12mm, der menes?
De varmeste tanker Anna
Betina skriver
Hej Anna
Mange tak for de søde ord😊
Det er jo noget tid siden jeg strikkede blusen. Jeg kan desværre ikke huske om jeg strikkede ærmerne med en kort rundpind eller om jeg strikkede ærmerne på 2 pinde og syede dem sammen til sidst.
Håber at du kan bruge mit svar og held og lykke med din Lavendelgenser. Jeg er vild med modellen og vil strikke en mere til efteråret😊
Mange hilsner fra
Betina
Anna skriver
Tusind tak for svar! Jeg prøver mig frem og ser hvordan resultatet bliver. Jeg glæder mig også utrolig meget til at få den færdig strikket og tage den i brug 😀
Betina skriver
Held og lykke med blusen😊