Afternoon tea

Da vi for nogle uger siden var på en forlænget weekend i London besøgte vi Harrods. Harrods er virkelig imponerende og meget smukt gammelt varehus med spændende sager og svimlende høje priser. Vi gik på opdagelse i det store varehus og det kan man virkelig bruge lang tid på. Harrods er meget stort og fordelt på mange etager, så der er nok at se på. 

På forhånd havde vi reserveret bord på restaurant Georgian til Afternoon tea og det var en oplevelse. Ved at reservere bord på forhånd sparer man 20% og det er jo værd at tage med. 

Det var en rigtig god og hyggelig oplevelse. Anretningen var så lækker og der var så meget at vi var mætte resten af dagen. Det blev lige til en lille pose peanuts på vej hjem i flyet og ikke mere den dag. 

Efter vi havde udvalgt vores tea kom anretningen ind og det hele blev beskrevet på fineste vis. 

I den fine og lækre anretning var der en lille lækker tærte med broccoli, gedeost og trøffel, uhm det smagte godt. Der var små sandwich med æggesalat, roastbeef og peberrod, laks og andekonfit. Virkelig lækre sandwich.

Herefter kom der 2 forskellige nybagte lune scones ind med tilbehør af fx. lemoncurd, som jeg elsker.

Vi fik et glas dessert som bestod af jordbær/rabarber, creme og makron, endnu engang mums ♥ Så var vi nået til toppen med de små lækre desserter og min mave var fuldstændig fyldt. Hvilken skam, jeg smagte dog på et par stykker og så var det helt slut. 

Men fortvivl ikke hvis de lækre desserter/ konfekt ikke kan spises, for man bliver  spurgt om resten skal pakkes ned, så de kan tages med. Det var helt igennem en skøn oplevelse et meget hyggeligt sted.

 

Print Friendly, PDF & Email

Om Betina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2024 · Theme by 17th Avenue

Copyright © 2024 · Amelia on Genesis Framework · WordPress · Log ind

Translate »
Menu Title