Jeg har virkelig fået smag for den sunde og proteinfyldte quinoa og har både rød, sort og hvid quinoa i skufferne. Det kan bruges i så mange forskellige retter og jeg bruger det i grøntsagsretter, supper og nu i salat. Fredag aften lavede jeg en appelsinfrisk quinoasalat med forskellige grønsager. Det blev en lækker fyldig salat med bl.a. avokado, spinat og ærtespirer. Quinoa’en havde jeg rørt op med lidt revet appelsin og saft samt krydderier hvilket gjorde at den var dejlig frisk og smagsfuld. Salaten mætter også godt da quinoa bl.a. indeholder godt med protein.
Appelsinfrisk quinoasalat:
- 1,5 dl kogt og afkølet hvid quinoa
- 1/2 revet appelsin og saften derfra
- 1 avokado
- 1 håndfuld små tomater
- 2 håndfulde babyspinat
- 1/2 rød peberfrugt
- Ærteskud
- Frisk kværnet peber og salt
- Kog quinoaen i 10-15 minutter, til de små “haler” kan ses. Lad den derefter stå med låg på i 10 minutter. Afkøl quinoaen. Den kan med fordel koges dagen før. Jeg koger en lille pose ad gangen og stiller det på køl, så har jeg quinoa når jeg skal bruge det.
- Riv appelsin og pres derefter den halve. Bland det med quinoa og krydderier.
- Rens peberfrugten og skær ud i tern, skær tomater i kvarte og avokado i tern.
- Arranger spinat på et fint fad. Kom herefter quinoa ovenpå sammen med avokado, tomater, peberfrugt og ærtespirer. Drys evt. salaten med ristede solsikkekerner.
Ærtespirene dyrker jeg i vindueskarmen, det er lækkert lige at kunne nippe lidt til salaten ♥
Skriv et svar