Blåbærsmoothie på en hyggelig og langsom morgen

St. Bededagsferien er godt igang og nydes med hygge, afslapning og en smule havearbejde. Havearbejdet er nu også rigtig hyggeligt og sjovt og vi nyder at indrette vores nye have og uderum ♥ 
Ferien nydes langsomt og dermed også langsomme morgener, som jeg er så stor fan af. Der er ingen stress og jag, der er tid til at nuller rundt og gøre det, som der lige er lyst til.

St. Bededag morgen, eller snarere formiddag, lavede jeg min morgensmoothie i en ny smagsvariant, nemlig med blåbær. Blåbærrene gav den smukkeste farve og en dejlig smag til alle de andre sunde ting jeg kommer i. Mine morgensmoothie er lækre, sunde og mætter ret godt. 
Jeg bruger nemlig både butterbeans og proteinpulver i dem og på den måde er jeg mæt i lang tid. Jeg veksler mellem bær og grønsagssmoothie og får altså også dækket mit behov for grønsager ret godt.

For at gøre det rigtig nemt at lave smoothie om morgenen  har jeg forberedt de forskellige ingredienser og lagt dem på frost. Butterbeans kan købes på dåse, men er man lidt miljøbevidst og ikke mindst økonomisk, så koger man selv sine butterbeans. Når de er kogt og afkølet kommer jeg dem i en pose og derefter på frost. Bananer ligger også på frost sammen med rødbeder, som er skrællet og skåret ud i mindre stykker ( brug evt. handsker). Broccoli  og grønkål køber jeg på frost sammen med forskellige bær, som findes i mindre portioner og de økologiske er ofte på tilbud.
Mandler har jeg i et glas vand i køleskabet, de smager godt sådan og de gør at smoothien bliver godt smooth, blød og lækker. 

Blåbærsmoothie:

  • 1 banan
  • 1 appelsin, pillet og evt. sten er fjernet
  • 35 g kogte Butterbeans
  • 2 spsk. Chiafrø
  • 1/2 liter vand
  • 100 g blåbær
  • 15 g mandler
  • 15 g cashewnødder
  • 25 g havregryn
  • 1 spsk. proteinpulver

Start med at komme chiafrø og vand i glasset, så kan chiafrøene trække vand, mens alt det andet tilsættes. Herefter er det bare at blende det helt godt og nyde ♥

 

// Indlægget indeholder affiliate links.

Print Friendly, PDF & Email

Om Betina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2020 · Theme by 17th Avenue

Copyright © 2020 · Amelia on Genesis Framework · WordPress · Log ind

Translate »