Boller med kakaofibermel

image

Jeg har fået købt en pose kakaofibermel. Det dufter dejligt og har en let smag af kakao og indeholder en masse gode fibre, faktisk hele 57 g pr. 100 g. Det er Naturalia Bake der sælger det gennem Rema 1000 og det er ikke lykkes mig at finde det andre steder, heller ikke via Google. Jeg må være heldig og måske burde jeg hamstre lidt.

Nu skal det afprøves og det første bliver i hjemmebagte grove boller. Dejen har en fin farve af kakao og en let duft. Det er lidt af en ballancegang at bruge det i dej da det suger noget mere væske end andet mel. Men hvis man kommer kakaofibermel i først så kan man reducere det andet mel, så det ikke bliver for tørt.

image

Boller med kakaofibermel, :

  • 1/2 l vand
  • 1 tsk. tørgær
  • 1 dl skyr
  • 1 tsk. salt
  • 1 dl havregryn
  • 1 dl kakaofibermel
  • 2 dl rugmel
  • 2 dl grahamsmel
  • 4 dl hvedemel
  1. Alle ingredienserne, undtagen lidt af hvedemelet, hældes sammen og køres på maskine til en passende konsistens og må gerne være let fugtig.
  2. Skålen dækkes til og stilles til hævning i ca. 1 time.
  3. Bollerne formes med 2 skeer og kommer på en plade med bagepapir.
  4. Bages i en 200 grader varm ovn med 25 % damp, eller en beholder i bunden med kogende vand, i ca. 20 minutter.
  5. Afkøles på en rist og nydes med iskoldt smør. Mums♥

Det blev nogle meget lækre boller med en let smag af kakao, hvis man altså anstrenger sig. Bollerne blev rigtig flotte og luftige. Jeg er ikke færdig med at afprøve kakaofibermel og vil prøve at tilsætte noget mere næste gang.

image

Print Friendly, PDF & Email

Om Betina

Kommentarer

  1. Robert skriver

    Hej Betina

    jeg har købte mig nogen kakaofibermel men vide ikke enlig hvad det er. Hvilken del af kakao planten kommer den fra?

    mvh
    Robert Fisher

    • Betina skriver

      Hej Robert
      Det ved jeg desværre ikke. Jeg ved bare at det indeholder mange fibre og er godt at komme i brød og boller. Jeg bruger det også for, at få den mørke farve i glutenfri rugbrød.
      Venlig hilsen
      Betina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2024 · Theme by 17th Avenue

Copyright © 2024 · Amelia on Genesis Framework · WordPress · Log ind

Translate »
Menu Title