Mandelbiscotti

image

Ferietiden nærmer sig med hastige skridt og jeg har travlt med forskellige forberedelser. Jeg har planer om at lave mange lækre sager og idag er det blevet til disse mandelbiscotti med smag af citron. De er nu klar til et dyp i en dejlig kop kaffe, uhm♥ Der skal hygges i store mængder og det bliver skønt.

image

Mandelbiscotti, ca. 50 stk.:

  • 350 g hvedemel
  • 225 g rørsukker
  • 1/2 tsk. bagepulver
  • 2 store æg
  • 1 æggeblomme
  • 175 g mandler
  • 1 økocitron, saften og revet skal
  1. Bland alle ingredienserne i en skål og saml det hurtigt. Det kan godt klistre lidt så brug evt. et drys mel til at rulle det i.
  2. Del dejen i 2 stykker og rul hvert stykke ud i en stykke bagepapir til ca. 20-25 cm og tryk dejen lidt flad.
  3. Bag de to stykker ved 175 grader i 20 minutter.
  4. Tag dem ud og afkøl dem let. Herefter skæres de i stykker på ca. 1 cm og bages videre i ca. 20 minutter.
  5. Lad kagerne afkøle på en rist og herefter opbevares de i en kagedåse eller et fint gammelt glas.

imageimage

 

Print Friendly, PDF & Email

Om Betina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2024 · Theme by 17th Avenue

Copyright © 2024 · Amelia on Genesis Framework · WordPress · Log ind

Translate »
Menu Title