Brownies med squash

 

image

Sommerferie er lig med at lave hyggelige ting og for mig er det rigtig hyggeligt at bage. Jeg har bagt en brownies med squash og en lækker chokoladetopping. Der er rigtig meget chokolade i og måske hen i nærheden af den bedste chokoladekage jeg har bagt. Kagen skal skæres ud i små firkanter som man gør med brownies og serveres med en chokoladetopping og en kugle vanilleis samt friske jordbær.

Ingredienser til brownies med squash:

  • 225 g hakket mørkt chokolade, 70%
  • 3 store øko æg
  • 50 g rørsukker
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 225 g revet squash
  • 50 g smeltet smør
  • 60 g rå kakaopulver
  • 1/2 tsk bagepulver
  • 1/4 tsk salt
  • 60 g ølands hvedemel

Æg, sukker og vaniljepulver piskes godt og luftigt, herefter tilsættes squash, hakket chokolade, siet mel, kakao og vaniljepulver. Dette røres forsigtigt og den smeltede smør tilsættes. Kagen bages i en firkantet form i ca. 45 min. og det kommer meget an på hvor høj formen er. Stik en nål i midten af kagen og der skal ikke være dej på men gerne lidt krummer da brownies er lidt svampet. Kagen køler af i formen på en rist og tages ud af form og papir så hurtigt det kan lade sig gøre.

image

Chokoladetopping:

  • 100 g mørk chokolade
  • 2 1/2 dl fløde

Chokolade og fløde varmes i en gryde ved svag varm og omrøring. Når chokoladen er smeltet tages gryden af varmen og blandingen kommer på køl. Chokoladen og fløden skal være helt kold inden den piskes stiv og sprøjtes på kagestykkerne.

image

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Latest from Instagram

Copyright © 2018 · Theme by 17th Avenue

Translate »
Menu Title