En lille babyundertrøje i det blødeste blågrønne Alpaca uld

En lille babyvest eller undertrøje er taget af pindene. Den er strikket i et klassisk ribmønster og strikket i et stykke. Jeg har valgt at lave en halsåbning med en trense til en lille knap fremfor en stolpelukning.

Den lille babyvest har jeg strikket i den mindste størrelse og har strikket den i BabyAlpaca Silk fra Drops garn. Jeg har brugt mindre end 1 nøgle garn til den lille babyvest, så det er bestemt ikke noget som vælter budgettet.

Jeg er blevet lidt bidt at strikke forskellige små undertrøjer og er videre med en ny babyvest i et nyt mønster og en ny farve.

Denne lille babyundertrøje eller vest er et strikkeprojekt som ikke tager særligt lang tid og med et mønstret, som sagtens kan strikkes, mens man ser en film. Den lille babyundertrøje ligger nu i Momsekassen til kommende børnebørn.

Babyvest, str. 3 måneder:

Slå 46 masker op på pinde nr. 3. Strik nu 6 masket ret, *2 ret, 2 vrang*, gentag fra * til * ialt 12 gange, 6 ret. Dette mønster strikkes de næste 16 cm hvorefter de midterste 2 vrang masker lukkes af.

Strik den ene side ret over ret og vrang over vrang de næste 5 cm. Luk nu 12 masker af som maskerne viser og strik videre over de resterende masker i rib ( 2 ret, 2 vrang ) og 6 masker ret. Strik lige op til arbejdet måler 4 cm. Sæt masker på maskeholder. Strik den anden side magen til.

Når begge sider har samme længde slås 26 nye masker op og maskerne fra maskeholderen (2 x 10 masker) strikkes med igen. Strik i samme mønster til bagsiden er strikket og har samme længde som forstykket.

Sy siderne sammen og lad 10 cm stå til ærmegab. Lav en trense ved at hækle ca. 8 luftmasker. Sy trensen fast og herefter en knap på den anden side. 

Print Friendly, PDF & Email

Om Betina

Kommentarer

  1. Annemette skriver

    Hmm, der er noget, jeg ikke kan få til at stemme:
    Man skal slå 46 masker op.
    Stikke 6 retmasker og dernæst 2 ret og 2 vrang 12 gange og slutte af med 6 retmasker.
    Det giver 6+48+6=60
    Kan du hjælpe mig på vej?

    • Betina skriver

      Hej Annemette
      Tak fordi du gjorde mig opmærksom på fejlen. Jeg har nu opdateret opskriften.
      Vh.
      Betina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2024 · Theme by 17th Avenue

Copyright © 2024 · Amelia on Genesis Framework · WordPress · Log ind

Translate »
Menu Title