Flere muffedisser

image

Et af mine nytårsforsætter er at få ryddet op i mine strikkekurve, for jeg har flere. Det er ikke altid at jeg får syet sammen og hæftet et færdigt stykke arbejde, inden jeg bliver inspireret og kaster mig over et nyt strikkeprojekt. En pæn bunke er det blevet til og jeg er nu igang med at hæfte og sy sammen.

Der var flere muffedisser i kurven og de er nu syet sammen og klar til koldt vejr.

image

De fine muffedisser uden fingre er gode at have på når det er for koldt uden vanter, men hvor det er rart at have fingrene fri. Jeg bruger dem i bilen for det har godt nok været koldt her i den første uge efter nytår. Min bil er først blevet ordentlig varm når jeg er nået frem på arbejde. Men de er gode at have på til mange ting og heldigvis har jeg strikket flere par for jeg ved at jeg kommer til at dele dem med min skønne datter.

image

Det fine mønster med franske liljer er jeg ret vild med og det er rigtig flot i forskellige farvekombinationer.

Garnforbrug: under 50 g pr. sæt

Garn: Blackhill højlandsuld og Blackhill Silk kid mohair som strikkes sammen, samt en lille smule ren mohair til kanten.

Opskrift: her

Print Friendly, PDF & Email

Om Betina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2024 · Theme by 17th Avenue

Copyright © 2024 · Amelia on Genesis Framework · WordPress · Log ind

Translate »
Menu Title