Kokosmarengs med et pift af citron

image

Små søde marengs med en dejlig smag af citron og kokos ligger nu godt i et gammelt sylteglas.  Inspirationen til disse kokosmarengs med et pift af citron fik jeg af en sød kollega i fredags og så var jeg jo nød til at prøve at bage en portion. Jeg er ikke faldet over nogen opskrift, men prøvet mig frem og jeg synes at de er blevet lækre. Der er en lille smule kokos i, men ikke så meget at det bliver kokosmarkroner, og en god smag af citron. De er sprøde og ønsker man en mere blød midte skal de have mindre tid i ovnen. For at bevare den hvide farve er de blevet tørret ved 100 grader og tiden de skal have afhænger meget af størrelse, så man må prøve sig frem og tage en smagsprøve ud efter ca. 1 time.

image

Kokosmarengs med et pift af citron:

  • 0,6 dl æggehvider (ca. 75 g)
  • 1 dl sukker
  • 3 tsk citronsaft
  • 1 tsk friskrevet citronskal
  • 1/2 dl kokosmel
  1. Pisk æggehviderne stive, tilsæt lidt af sukkeret og pisk et par minutter. Tilsæt resten af sukkeret og pisk igen  ca. 1 minut. Herefter tilsættes citronsaft, revet skal og kokosmel. Pisk let så det er godt blandet.
  2. Marengsmassen kommer over i en sprøjtepose med en tyl på. Sprøjt marengs ud i passende størrelse på en bageplade med bagepapir.
  3. Kom pladen i en 100 grader varm ovn og lad de små kys tørre i ca. 1 1/4 – 1 1/2 time. Tag en smagsprøve ud efter 1 time og vil man som jeg gerne have at de er bløde indeni må de ikke få for meget.

image

Print Friendly, PDF & Email

Om Betina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2024 · Theme by 17th Avenue

Copyright © 2024 · Amelia on Genesis Framework · WordPress · Log ind

Translate »
Menu Title