Fugleforkælelse

Fugleforkælelse
Fugleforkælelse

Vi er så heldige at være omgivet af skov og bo i nærheden af  naturreservatet “Kongens kær”. Næsten dagligt flyver der hundredevis af gæs over vores hus og da vi bor oppe på bakke, flyver de ret tæt på. Det er sjovt at iagttage dem og jeg bliver nok aldrig træt af det. Gæs skræpper og larmer meget når de flyver og derfor kan man aldrig høre om der bare er et par stykker eller en stor flok.

Fordi vi bor i nærheden af skoven så har vi også rigtig mange småfugle i haven og dem plejer vi at forkæle i den kolde tid. Istedet for mejsekugler, som fuglene uheldigvis kan sidde fast i, så har jeg for år tilbage indkøbt en stak gamle og hyggelige porcelænskopper.

image

Jeg smelter en pakke svinefedt eller palmin og blander dette med vildfugleblanding. Denne blandning kommer jeg i de fine porcelænskopper og lader det køle af og stivne. Kopperne hænger vi op på gelænderet ude på vores terrasse i neonfarvet snor og vupti så er der fugleforkælelse klar. Fuglene er vilde med det og spiser rub og stub.

Det er noget så hyggeligt at sidde inde i stuen og iagttage de små fugle, mens de har travlt med vores fugleforkælelse. Kattene kikker også med indefra mens de siger sjove lyde og drømmer om fuglesteg.

image

 

Print Friendly, PDF & Email

Om Betina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2024 · Theme by 17th Avenue

Copyright © 2024 · Amelia on Genesis Framework · WordPress · Log ind

Translate »
Menu Title