Forårsfornemmelser

image

Selvom alt efterhånden er dækket af sne og en kulde med hård frost har ramt os, så fornemmer man tydeligt at dagene er blevet længere igen. Solen skinner dejligt i disse dage og er lige et vintervejr efter mit hjerte, – sne, frost, blå himmel og sol. Det giver forårsfornemmelser og huset er også godt fyldt op med ynglings forårsblomsten, blå perlehyaciner samt grene hvor bløde hvide gæslinge titter frem.

image

Vil man dyrke chili til sommer og selv så dem, så, er det ved at være tid. Derfor har jeg for nogle dage siden bestilt nogle chillifrø, blandt andet for jeg kunne ikke lade være med at bestille lidt mere. Jeg faldt for soyabønner som jeg er blevet lidt vild med og ærteskud. Frø til store flotte Askepot græskar, spaghetti squash og små mini peberfrugter mm. Jo, jeg kom helt i forårs humør, men nøjes i første omgang med at så de mildeste chili og mini peber. Frøene sås i små plastbeholdere med låg, i så og priklejord. Herefter stilles de ud på det varme gulv på badeværelset. Det gør ikke noget at det er mørkt, men så snart de er spiret skal de ind i lyset og her får de en plads i vindueskarmen i stuen.

image

image

Frøene kom ret hurtigt, var pakket i den fineste pose og en lille gave i form af basilikumfrø var også med. En af de nærmeste dage må jeg igang med at så chili og peber. Frøene har jeg bestilt her

 

Print Friendly, PDF & Email

Om Betina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2024 · Theme by 17th Avenue

Copyright © 2024 · Amelia on Genesis Framework · WordPress · Log ind

Translate »
Menu Title