Friske marinerede Borlottobønner

I det skønneste solskinsvejr søndag eftermiddag høstede jeg borlottobønner fra plantekasserne. De er så smukke, hvide med lyserøde marmoreringer ogr nogle i modsatte farver. Jeg plejer at tørre disse bønner, men denne gang blev de kogte efter jeg havde bælget dem. De skal bare koges ganske let når de er helt friske. De tørrede borlottobønner skal som andre bønner først iblødsættes i ca. 8 timer og herefter koges i ca. 45 minutter. 

Denne gang blev de kogt ganske let, afkølet og vendt i en marinade af friskpresset citronsaft, hvidløg, lidt salt og en god jomfruolivenolie. Ovenpå denne herlighed kom jeg et drys friskrevet parmesan. Bønnerne smager skønt men desværre forsvinder den smukke farve når de bliver kogte.

Jeg bruger disse marinerede borlottobønner i min frokostsalat fordi de smager godt selvfølgelig,  men også for at tilføre salaten lidt mere protein og dermed få den til at holde mig mæt i længere tid. 

En del af de høstede borlottobønner skal tørres og gemmes til næste sæson, så jeg kan så nogle igen ♥

Print Friendly, PDF & Email

Om Betina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2024 · Theme by 17th Avenue

Copyright © 2024 · Amelia on Genesis Framework · WordPress · Log ind

Translate »
Menu Title