At lave julepynt er simpelthen så hyggeligt og jeg starter altid i meget god tid for jeg elsker julen og alt det der hører sig til. December er ikke kogletid, men derimod er det om sommeren, at man kan samle kogler. På min gåtur rundt med min lille hund, kommer jeg forbi en kæmpe stort fyrtræ som har rigtig mange fine små kogler. Jeg samler store mængder hen over sommeren og gemmer dem til pynt i krukkerne udenfor og til pynt inde. Koglerne er rigtig fine med lidt glimmer og skal bl.a. bruges som pynt på julebordet og i dekorationer.
Det er rigtig let at lave glimmerkogler og kræver bare at man har en tube glimmerlim, som man kan købe de fleste steder og i mange farver eller alternativt en flaske lim og lidt glimmer.
Min favorit er helt sikkert sølvglimmer. Glimmerkoglerne er gemt lidt væk for det er jo lidt tidligt at starte med at pynte op til jul. Vi venter lige lidt endnu. Bare lidt.
Skriv et svar