Jeg er kommet helt væk fra at lave smoothie og det er jo utroligt så hurtigt man kan komme væk fra den sunde livstil, bare fordi det har været jul. Men det usunde bliver lagt lidt på hylden igen og søndag startede jeg dagen med en lækker greenie med sød grape og en masse andre sunde sager. Den blev nydt sammen med et blødkogt æg på en langsom og meget hyggelig morgen. Jeg lavede rigeligt så jeg senere kunne tage en lille flaske ud af køleskabet og nyde lidt mere greenie med sød grape. Jeg er vild med de søde grape og her har jeg kombineret den med frossen spinat, blød avokado og sødet med en godt moden banan. Uhm det smager godt, giver god samvittighed og faktisk også god energi ♥
Greenie med grape, 2 pers.:
- 1 moden banan
- 1/2 avokado
- 5 kugler frossen spinat
- 1/2 sød grape
- Lidt citronsaft
- Mandelmælk
- Pil grapen og fjern alle de hvide hinder og evt. sten. Kom grapen i blenderglasset sammen med resten af ingredienserne.
- Mandelmælk tilsættes efterhånden til greenien har den rette konsistens. Jeg vil gerne have den lidt flydende.
- Nydes med sugerør og en citronskive on the side.
- Er der rester kan de hældes på flaske og opbevares på køl. Dog er den bedst samme dag den laves.
Skriv et svar