Pavlova med jordbær

Da vi lavede chokoladeis til menuen nytårsaften blev der 6 æggehvider til overs. Det blev til denne omgang af sprøde Pavlovaer med en sej midte, lige præcis som en Pavlova skal være.

Vi fandt nogle rigtig flotte jordbær og blåbær som blev serveret til sammen med en god skefuld flødeskum. Vi er nogle rigtig slikmunde her i huset og en af ynglingskagerne er bare Pavlova med jordbær og flødeskum, mums ♥

Portionen giver 6-8 store Pavlova som sagtens kan opbevares i en kagedåse et par dage, hvis de ikke bliver spist med det samme.

Det er en nem dessert som sagtens kan laves et par dage i forvejen og de smager også skønt sammen med den  chokolademousse som vi fik til dessert nytårsaften.

Pavlova med jordbær, 6-8 stk.:

  • 6 æggehvider, ca. 1,5 dl
  • 3 dl sukker
  • Fløde
  • Jordbær
  • Blåbær
  • Hakket chokolade
  1. Æggehvider og sukker hældes i en skål og piskes til det bliver til et hvidt og luftigt skum.
  2. Beklæd 2 bageplader med bagepapir og form 6-8 stor Pavlova som trykkes på midten så der kommer en fordybning.
  3. Ovnen stilles på 150 grader og når kagerne kommer i ovnen skrues der ned på 100 grader. Vi gav de store Pavlova 1,5 time.
  4. Afkøles på en rist. 
  5. Når de er afkølet fyldes de med en god skefuld flødeskum, jordbær i skiver, blåbær og tilsidst et drys hakket chokolade eller hvad man nu har lyst til.

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Latest from Instagram

Copyright © 2018 · Theme by 17th Avenue

Translate »
Menu Title