Da vi i weekenden lavede hjemmelavet pasta fik jeg lyst til at lave en god pesto til. Det er forskelligt hvilke krydderurter jeg bruger og oftest er det persille eller basilikum. Denne gang har jeg lavet pestoen af grønkål og det bliver ikke sidste gang. Det er både lækkert og meget sundt.
Grønkålspesto:
- ca. 100 g grønkål uden stok
- 2 fed hvidløg
- 1 spsk. mandler
- Olivenolie så det får den rette konsistens
- Groft salt og peber
- Det hele køres på foodprocessoren til grønkålspestoen har den rette konsistens og så der stadig er lidt bid i mandlerne.
- Hældes på glas og stilles på køl. Holdbarheden er ca. 1 uge.
Grønkålspesto smager skønt til pasta, kartofler eller over en salat. Jeg bruger det også til mozzarella sammen med tomater og et godt stykke rugbrød.
Skriv et svar