Hjemmelavet groft pasta

image

Så blev den fine ubrugte pastamaskine fundet frem fra gemmerne og vi har nu fundet ud af, hvor let og sjovt det er at lave sin egen pasta. Fordelen ved at lave sin egen pasta er, at man selv vælger hvilke ingredienser der skal i og at man kan komme mange forskellige gode sager i. Denne gang lavede vi almindelig groft pasta og næste gang vil vi bruge hakket spinat eller grønkål i også.

image

Hjemmelavet groft pasta:

  • 200 g durummel
  • 300 g fuldkornsdurummel
  • 3 spsk. olivenolie
  • 1 1/2 tsk salt
  • 6 æg

Den traditionelle måde man laver pastadej på er at hælde melet ud på bordet og lave en fordybning i midten hvor de øvrige ingredienser tilsættes. Herefter pisker man æggene lidt og tilsætter melet lidt efter lidt. Til sidst æltes dejen i hånden og er færdig når den er glat og fast. Dejen deles i ca. 5 små kugler og hviler på køl til pastaen skal laves, så den kan sagtens laves i god tid.

image

Da pastaen var kørt igennem maskinen en del gange, hvor den blev tyndere og tyndere samt længere og længere valgte vi at lave helt smalle pastastrimler og lidt bredere. Pastaen kan opbevares på køl et par dage og ellers kan den sagtens fryses.

Print Friendly, PDF & Email

Om Betina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2024 · Theme by 17th Avenue

Copyright © 2024 · Amelia on Genesis Framework · WordPress · Log ind

Translate »
Menu Title