Disse gyldne og sprøde glutenfri knækbrød er til dato de bedste jeg endnu har bagt og smagt. Jeg har bagt knækbrød jævnligt igennem en del år efterhånden og eksperimentere med forskellige ingredienser og melsorter.
Til disse glutenfri knækbrød har jeg brugt en blanding af majsmel, quinoamel og den søde kastanjemel sammen med forskellige kerner og frø. Dette er en god kombi og de smager forrygende godt.
Jeg har bagt knækbrød efter denne opskrift gange på det sidste og hver gang er kagedåsen hurtig tom. Nu ligger der en ny portion i kagedåsen og så må vi se hvor længe de holder. Heldigvis er disse knækbrød hverken tidskrævende eller svære at bage ♥
Glutenfri knækbrød, 1 pladefuld.
- 1/4 dl chiafrø
- 1/2 dl græskarkerner
- 1 dl solsikkerkerner
- 1/2 dl sesamfrø
- 1 dl hørfrø
- 1 dl havregryn
- 1/4 dl majsmel
- 3/4 dl quinoamel
- 3/4 dl kastanjemel
- 1 tsk. salt
- 1,5 dl vand
- 1/2 dl rapsolie
- Bland alle de tørre ingredienser i en skål.
- Tilsæt vand samt olie og bland det godt sammen. Lad blandingen hvile i ca. 15 minutter.
- Dejen rulles nu tyndt ud i mellem 2 stykker bagepapir og skæres ud i passende stykker med fx en pizzaskærer.
- Bag knækbrødene ved 175 grader i ca. 25 minutter til de er gyldne og sprøde.
- Opbevares i en kagedåse beklædt med bagepapir og med tætsluttende låg.
Skriv et svar