I sommeren 2012 var jeg på sommerkursus hos Linked ink i Silkeborg. Vi tegnede bl.a. blindtegning og det er meget brugbart i malerier. Det var sjovt at tegne blindt med blikket rettet mod genstanden og ikke på papiret. Vi tegnede forskellige objekter, bygninger, hinanden og også lidt croquis.
Når vi er på ferie bliver jeg tit inspireret og det er jeg også blevet denne gang. De gamle bygninger, vinduer, porte, skodder og døre mm. Fra vores altan kan jeg kikke ud på gamle vinduer, tagsten, døre, rækværk osv.
Dem må jeg se om jeg kan få tid til at tegne eller bare lidt af det. Resten må jeg fotografere og tage med hjem. Jeg har fået købt en gammel italiensk bog med digte fra 1940, som jeg vil bruge til lidt collage. I en lille butik med gamle møbler faldt jeg over nogle gamle træblokke med udskæringer til stoftryk,- de skal bruges til tryk på silkepapir og senere til collage også. I en anden butik fandt jeg lidt forskellige blyanter og en notesbog.
Skriv et svar