Kartoffel porresuppe med butterbeans

IMG_3276

Fredagens sne og kulde passer godt med denne rygende varme kartoffel porresuppe med butterbeans, som jeg lavede til dagens middag. Weekenden er skudt igang og startede med en dejlig tur i skoven sammen med mellemste barnet og vores hund Viola. Solen skinnende dejligt, der var frostgrader og hundekoldt men vi nød turen og jeg fik plukket lidt vintergækker med hjem. Der vrimler med vintergækker i vores skov og jeg plukker en lille buket med hjem hver gang.

IMG_3274

Efter skovturen fik jeg sådan en lyst til kartoffel porresuppe. Porrene er høstet i en af plantekasserne lige inden sneen kom. De var nu ikke så store men lidt har også ret, så længe det er økologisk og det er alle afgrøder heldigvis i vores have. Kartofler har vi også altid i køleskabet så det var bare at gå i gang med suppen. For at gøre den mere fyldig og mættende tilsatte jeg tilsidst en portion butterbeans, som indeholder godt med protein. 

Den rygende varme suppe blev serveret med et drys grønt fra porretoppene og mit hjemmebagte glutenfrie grov gulerodsbrød. En dejlig mættende middag og det bedste er at der stadig er en portion i gryden ♥ Jeg synes at det er skønt, når jeg kan spise rester fra aftensmaden til min frokost. 

Suppen er utrolig let og nem at gå til. Det tager ingen tid at rengøre grønsagerne, sautere dem og tilsætte bouillon samt krydderier. Jeg tog den lette løsning og tilsatte butterbeans fra dåse. Egentlig er jeg mere til selv at koge mine butterbeans, da der er meget snak om dåsers indhold at trælse sager og ved at koge dem selv sparer man også emballagen.

IMG_3277

Kartoffel porresuppe med butterbeans, 3-4 pers.:

  1. Rens porrene, skræl kartofler og løg. Skær grønsagerne ud i små tern og skiver.
  2. Sauter grønsagerne i lidt kokosolie og tilsæt herefter bouillon samt vand. Lad det småkoge i ca. 20 minutter og til kartoflerne er møre. 
  3. Blend suppen, lettest med en stavblender og smag til med krydderier. 
  4. Tilsæt butterbeans og småkog videre i et par minutter.
  5. Server den rygende varme suppe med et drys porretoppe og lidt grovbrød.

 

// Indlægget indeholder affiliate links.

 

Print Friendly, PDF & Email

Om Betina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2024 · Theme by 17th Avenue

Copyright © 2024 · Amelia on Genesis Framework · WordPress · Log ind

Translate »
Menu Title