Krydret indisk gryderet med kikærter

IMG_3258

Tirsdag aften stod menuen på en indisk gryderet med kikærter. Det er en godt krydret ret som både har en rigtig god smag, men også giver god varme i kroppen hvilken kan være tiltrængt i denne kolde blæst der er lige nu. Retten smager så dejligt og jeg fik bare spist alt for meget, men det var ret svært at stoppe igen. Retten er vegansk og passer jo godt i tråd med mit nytårsforsæt om at spise mindre kød og flere grønsager. Den indiske gryderet blev serveret sammen med grove fuldkornsris og lidt grønt. Egentlig serveres retten sammen med blomkålsris men vi havde ikke noget blomkål på lager, så det blev grove ris.

Lige apropos ris og den snak der lige pt. er om alle former for ris,   så skal man sørge for at skylle risene rigtig godt før kogning for at få alle de grimme ting ud. Jeg er dog ikke så bekymret, da vi ikke får ris så tit og næste gang må det blive blomkålsris. Inspirationen til denne ret har jeg fundet på bloggen  Vanløse blues.

 IMG_3260

Denne krydrede indiske gryderet giver en portion til 3-4 personer og jeg har til min frokost et par dage. Retten er meget let og ikke særlig tidskrævende at lave, så den er perfekt at lave på dage hvor man har lidt travlt. Den er bygget op omkring en masse skønne krydderier som hurtigt kan give varmen og er tilsat Kikærter, hakkede tomater og den lækreste cremede økologiske kokosmælk jeg endnu har smagt. Der er brugt dejlige krydderier fra det indiske køkken; graham masala, karry, spidskommen, stødt koriander, stødt ingefær, gurkemeje og kanel, hvilket jeg heldigvis har i krydderiskuffen.

Retten er også perfekt til “tøm grøntsagsskuffen” og det vil jeg prøve næste gang. Kikærterne kan man vælge at koge selv men man kan også vælge den lette løsning og tilsætte 1 dåse Kikærter, som jeg gjorde denne gang. Kikærter indeholder godt med protein som gør at retten mætter rigtig godt. 

IMG_3259

Jeg har lige modtaget en masse bestilte varer fra Økologisk supermarked hvor en del kommer fra deres Stop madspild. Dette er varer som enten er lidt skæve  i emballagen eller går på dato indenfor nogle måneder. De er enten nedsatte eller endda nogen gange gratis. Her bestiller jeg ofte min økologiske varer og de levere fragtfrit. 

// Indlægget indeholder affiliate links.

 

Print Friendly, PDF & Email

Om Betina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2024 · Theme by 17th Avenue

Copyright © 2024 · Amelia on Genesis Framework · WordPress · Log ind

Translate »
Menu Title