Lad pinsesolen danse og det skal jeg da lige love for at den gjorde. Solen har strålet fra en skyfri himmel og endnu en lille miniferie er blevet stor nydt. At solen skinner og der er varmt gør bare så meget godt. Vi har levet udenfor så meget som muligt og været både i sommerhuset og hjemme.
På vej i sommerhuset holdt vi som sædvanligt ind ved vores favorit vejbod, hvor der både var danske jordbær, kartofler, agurk og tomater. Jeg købte også et par poser af hendes egne dyrkede rabarber og ikke mindst friske grønne asparges.
Kartoflerne var piv dyre, men tanken om en kartoffelmad gjorde at en lille pose røg i kurven. Et 1/2 kilo for 40,00kr. En dyr kartoffelmad, men omvendt hvor meget pålæg får man for 40,00kr.? Vores kartoffelmad smagte skønt og hver eneste lille skive blev nydt.
Dagen blev stor nydt og vi tilbragte en hel del tid i hængekøjen og på en madras på græsplænen. Jeg hører lige pt. Jussi Adler Olsen på lydbog og har svært ved at lægge det fra mig. Lørdag var afslapning på højt plan og som altid i godt selskab ♥
Dagen blev på skønneste vis afsluttet i solnedgangen på stranden.
Alting blomstre lige nu og æbletræet stod så fint med massevis af blomster for et øjeblik siden. Vi har masser af bier i haven og lige nu står træet med massevis af små æbler, som det gør hver eneste år. Det er sorten Discovery, jeg glæder mig til september hvor æblerne begynder at modne.
Nederst i haven står vores filosofigang omkranset af blomstrende blåregn. Det er så smukt og dufter helt vidunderligt at gå igennem den.
Skriv et svar