Lækre madpakkebrød

image

Endelig er æblerne ved at være klar til at blive presset til dejlig sund juice. Jeg har lavet juice af en håndfuld æbler, en squash og gulerødder. Skønt endelig at kunne lave frisk juice igen og egentlig kan man jo lave juice hele året, men på det sidste har økologiske æbler både været meget dyre og svære at finde, så det er jo lidt svært når det plejer at være en fast ingrediens i min juice. Men nu går det endelig løs og den næste juice jeg laver bliver helt sikkert med æble, ingefær og citron, som helt klart er min favorit.

Alle delene var renset og skrællet fordi jeg havde planer om at bruge noget af pulpen til nogle lækre madpakkebrød. De er lavet af frugt og grønt pulp, kerner, æg og lidt krydderi,- så de er uden mel og glutenfri. Brødene er bløde, luftige og har en god smag, lige til at komme lidt salat, avokado og tomat i. De kan også sagtens nydes med en god skimmelost og peberfrugt. Mums♥

Jeg har planer om at afprøve nogle  fiberboller udelukkende med pulpen fra æble. Tror at de vil smage godt med et drys kanel på toppen sammen med fx. birkesød, som er et godt alternativ til sukker.

Inspirationen til disse lækre madpakkebrød har jeg hentet hos Caroline Fibæk, som har mange spændende opskrifter på hendes blog og i hendes nyeste bog ” Hormonel Harmoni ” som jeg lige har købt.

Lækre madpakkebrød, ca. 5-6 stk. 

  • 200 g pulp af æble, squash og gulerod
  • 2 æg
  • 1 tsk. salt
  • 1 spsk. loppefrøskaller
  • 100 g hørfrø
  • 50 g sesamfrø
  • 2 tsk. bagepulver
  • Blå birkes
  1. Rens æblerne for kærnehus mm., skræl gulerødder og squash. Kør det i juiceren og tag 200 g pulp fra.
  2. Bland de forskellige ingredienser og kør det i foodprocessoren. Form bollerne og drys med blå birkes.
  3. Varm ovnen op til 200 grader og bag bollerne i ca. 20 minutter til de har fået farve.

image

Print Friendly, PDF & Email

Om Betina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2024 · Theme by 17th Avenue

Copyright © 2024 · Amelia on Genesis Framework · WordPress · Log ind

Translate »
Menu Title