Sommertærte med stikkelsbær

image

Vi har masser af bær i haven, økologiske naturligvis og hvilken glæde det er at kunne gå ud og plukke forskellige dejlige bær til morgenmaden, kager, saft og til at gemme i fryseren.

Stikkelsbær har vi også, 2 forskellige buske, som lige præcis var modne i sommerferien, hvor jeg bagte denne sommertærte med stikkelsbær. Egentlig er jeg ikke særlig god til at bruge vores stikkelsbær og det er jo synd så det må jeg jo gøre noget ved. Jeg faldt over denne opskrift i et Boligliv blad og kombinationen af stikkelsbær og marengs kunne jeg ikke stå for. Jeg har lavet lidt om på opskriften så kagen blev glutenfri hvilket lykkes ret godt.

image

Sommerkage med stikkelsbær:

Tærtedej:

  • 200 g havremel
  • 70 g flormelis
  • 100 g smør
  • 1 æg

Stikkelsbærkompot:

  • 300 g stikkelsbær
  • 125 g sukker
  • 1/2 tsk. ren vaniljepulver

Marengs:

  • 2 æggehvider
  • 125 g sukker
  • 2 tsk. eddike
  1. Start med at komme havremel og flormelis i en skål. Smuldr smørret med mel samt sukker og saml det hele med ægget. Dejen kommes på køl i ca. 1 times tid.
  2. Kom stikkelsbær i en gryde og kog det med sukker og vaniljepulver i ca. 15-20 minutter. Afkøl det lidt.
  3. Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir og kom det i en form, fjern det øverste papir. Bag tærten ved 200 grader i ca. 15 minutter.
  4. Imens tærten bager piskes æggehviderne stive sammen med sukker og eddike.
  5. Tag tærten ud og sænk varmen til 150 grader. Kom stikkelsbærkompotten på tærten og dæk det med marengs. Stil tærten i ovnen  og bag den ydeligere i ca. 20 minutter og til den har fået lidt farve.
  6. Afkøl sommertærten med stikkelsbær og pynt den med rosenblade og lavendel. Opbevares på køl.

image

Print Friendly, PDF & Email

Om Betina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2024 · Theme by 17th Avenue

Copyright © 2024 · Amelia on Genesis Framework · WordPress · Log ind

Translate »
Menu Title