Langtidsstegt oksespidsbryst i rømertopf

image

Søndagen bød på regn og et vejr som mest af alt mindede om det efterår som lurer rundt om hjørnet. Men pyt for det byder også på hygge indenfor og det trængte jeg lige til. Jeg puttede mig i sofaen med et tæppe og noget strikketøj og slappede af hele dagen. Imens blev  vores aftensmad langsomt tilberedt i den rømertopf som vi stillede i ovnen ved middagstid. Dette er en rigtig nem og meget lækker ret som vi ofte laver i vinterhalvåret og selvom det kun lige var en snert af efterår i luften søndag, ja så tyvstartede vi altså lidt.

At lave mad i en rømertopf er ganske let og kræver bare at den fyldes med alverdens lækre sager, stilles i ovnen og så kan man ellers gå og nyde duften som efterhånden breder sig.

Det første man gør er at stille rømertopfen i blød i vandi ca. 1/2 time før den fyldes med steg og forskellige rodfrugter og krydderurter. Herefter stilles den i en kold ovn på 100 grader og får ca. 6 timer og herefter 2 timer ved 200 grader til stegen er mør og lækker. Det er et heldagsprojekt, men det passer helt sig selv. Det eneste som tager lidt tid er når saucen tilberedes, men det gør intet i sammenligningen med, hvor skønt det smager.

image

Langtidsstegt oksespidsbryst i rømertopf :

  • 1 oksespidsbryst på ca. 600 g
  • Forskellige rodfrugter og grønsager; gulerødder, blomkål, løg og hvidløg
  • Krydderurter som fx. timian og oregano
  • Salt og peber
  • Vand så 1/4 del af stegen er dækket
  • Bouillion
  1. Stil rømertopfen i blød i vand i ca. 1/2 time
  2. Fyld op med grønsager og rodfrugter
  3. Læg stegen ovenpå som er krydret med salt og peber
  4. Læg krydderurterne ved og tilsæt vand sammen med bouillon.
  5. Læg nu låget på og stil rømertopfen i kold ovn og stil den på 100 grader. Stegen skal have ca. 6 timer og herefter ca. 2 timer ved 200 grader.
  6. Når stegen er færdig pakkes den ind i staniol og herefter i et viskestykke. Læg det til side.
  7. Nu laves saucen af væden fra stegen og de forskellige rodfrugter, grønsager og krydderurter. Det hele blendes, sies og jævnes til en passende konsistens hvorefter det smages til med ekstra salt og peber.

Vi plejer at få kartoffelmos til denne ret, men da vi stadig har masser af nye kartofler i vores højbede så er det tilbehøret idag sammen med nye danske gulerødder og blomkål.

Print Friendly, PDF & Email

Om Betina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2024 · Theme by 17th Avenue

Copyright © 2024 · Amelia on Genesis Framework · WordPress · Log ind

Translate »
Menu Title