Min efterhånden gamle og fine ståltrådskrans er blevet lidt rusten og temmelig slidt. Jeg synes at det er hyggeligt at have en krans hængende i december måned, så det krævede at vi fik lavet en ny. Denne gang blev den lavet at lidt kraftigere ståltråd som tilmed er galvaniseret, så jeg tror at den holder længe denne gang. I år blev kransen pyntet med små lærkegrene og 10 gamle lysholdere med juletræslys i. Vores lærkekrans har vi hængt op over sofabordet og der pynter den rigtig fint.
Diyliste til lærkekrans:
- Galvaniseret hegnstråd
- Tynd ståltråd
- Mindre grene med lærkekogler
- Gamle lysholdere
- Juletræslys
- Snor til ophæng
- Form hegnstråd til en cirkel i passende størrelse. Vi lavede den i samme størrelse som tråden var rullet i og lavede den dobbelt. Kransen samles med tynd ståltråd.
- Sæt nu mindre lærkegrene rundt på kransen så der er rimelig ligevægt af små kogler. Lad der være plads til lysholdere med mellemrum.
- Sæt de gamle lysholdere på i passende antal. Vi brugte 10 stk.
- Sæt 4 stykker snor i og saml det med en knude. Hæng den færdige Lærkekrans op i en krog og i passende afstand til loftet.
- Den fine lærkekrans kan også stå på et stort fad på bordet.
- Jeg pynter vores ståltrådskrans med forskellige ting og på den måde har man en ny krans hvert år. På den gamle krans har jeg sat blå blomster på som jeg har lavet af perler på sølv tråd. Dem vil jeg måske genbruge næste år for jeg synes at det er så fint med lyseblå og hvid i julen.
Lærkegrenene med de små kogler er fra vores eget træ i haven. Det er stort og gammelt efterhånden og det har overlevet mange storme og orkaner efterhånden. Jeg samler mange små og store grene fra det og gemmer det til efterårs og julepynt.
Skriv et svar