Mini Pavlova med smag af chokolade

image

Da jeg forleden var igang med at bage en tærte blev der 3 æggehvider til overs og det inspirerede hurtigt til at bage en omgang mini Pavlova også. Denne gang med lidt kakao rørt forsigtigt i dejen og senere et sigtet drys ovenpå de formede kager. Marengsmassen blev hurtigt kørt på min køkkenmaskine og kom herefter over i en pose med en stor stjernetyl forenden. Mini Pavlovaerne blev forsigtigt sprøjtet ud på en plade med  bagepapir og kom herefter i en 150 grader varm ovn som blev skruet ned til 100 grader. Kagerne fik 1,5 time, ovnen blev slukket og kagerne fik en del af eftervarmen. Marengs og Pavlova skal egentlig bare tørres og ikke bages, men det kræver lang tid i ovnen.

image

Mini Pavlova med smag af chokolade, 6 stk.:

  • 1 dl æggehvider (3 stk.)
  • 1,5 dl sukker ( 150 g)
  • 2 tsk eddike
  • 2 tsk sigtet kakao

image

De små mini Pavlova blev efter afkøling opbevaret i en kagedåse med bagepapir imellem lagene, så kagerne ikke klistrer sammen.

image

Mini Pavlova serveret med flødeskum, danske jordbær, blåbær fra haven og et lille drys god mørk chokolade. Mums♥

image

Lækre økologiske blåbær af egen avl og de smager skønt. Vi har blåbær to steder i haven og der hvor de trives aller bedst og giver flest og største bær er i vores højbed. Det er fyldt med surbundsjord og perfekt til blåbær og de stortrives der. Ikke alene er blåbær sunde og smækfyldt med gode vitaminer, men de smager også godt og jeg bruger dem i rigtig mange ting.

 

 

Print Friendly, PDF & Email

Om Betina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2024 · Theme by 17th Avenue

Copyright © 2024 · Amelia on Genesis Framework · WordPress · Log ind

Translate »
Menu Title