Denne Nicecream med jordbær rabarberkompot lavede jeg forleden og den smager skønt af sol og sommer. Råvarerne og smagen til isen er økologiske og høstet hjemme i haven og i sommerhuset. Jeg elsker smagen af jordbær og rabarber og det er en god kombi til denne Nicecream. Jeg har lavet isen helt uden sukker og kun sødet den med vaniljepulver og ahornsirup.
Jeg valgte at køre isen på min lille ismaskine og kunne derved nyde isen ret hurtigt, efter at være kørt i maskinen i ca. 1/2 time. Isen kan også sagtens fryses ned i isforme, vi fik ikke spist et hele så der blev også lavet is i forme som nydes i denne skønne sommervarme.
Jeg har valgt at lave isen vegansk og har brugt soyayoghurt naturel og en cremet kokosmælk kan også bruges eller halv af hver. Mine 100 dage uden sukker er snart opnået og gået, helt præcis er den 3. juli dag nr. 100. Det går forrygende og har på ingen måde været svært. Der kan laves så mange sunde alternativer, som ikke kræver det store, så jeg overvejer faktisk bare at forsætte.
Jordbær/rabarberkompot:
- 250 g rabarber i tynde røde stilke
- 250 g jordbær
- 1/2 dl vand
- 1/2 dl ahornsirup
- 1 tsk. vaniljepulver
- Evt. lidt syreneutraliserende til rabarberne
- Kom halve jordbær og små stykker rabarber i en gryde med vand og vaniljepulver. Lad det småkoge ved lavt blus til det er kogt godt ud. Tilsæt ahornsirup og kog det et par minutter. Tag kompotten af varmen og hæld det over i en beholder, som stilles på køl. Lad det stå i køleskab til det er helt koldt.
Nicecream med jordbær og rabarber:
- 5 dl soyayoghurt
- 1/2 dl ahornsirup
- 3 dl jordbær rabarberkompot
- 1 spsk. citronsaft
Bland yoghurt med citronsaft og ahornsirup. Kom det i ismaskinen sammen med 2 dl af kompotten. Kør blandingen til is og tilsæt til sidst den sidste dl kompot.
Lad det køre i ismaskinen til en let frossen is og lav kuglerne. Kom iskuglerne i en portionsskål som har stået i fryseren ellers smelter iskuglerne alt for hurtigt. Pynt med friske jordbær og server. Denne Nicecream smager så dejligt af sol og sommer ♥
Weekenden kan snart begynde og skal helt sikkert nydes med disse is ♥
Skriv et svar