Ovnbagt æggekage med masser af grønsager

I begyndelsen af ugen rengjorde jeg en masse gode grønsager som jeg skar ud i mindre stykker til en ovnbagt æggekage med masser af grønsager. Den er smækfyldt med masser af grønsager (450 g) og meget mættende, da der både er æg og hytteost i den.
Jeg har nydt den til min frokost i løbet af ugen sammen med en let salat. Meget sundt, lækkert og dejlig mættende ♥

Jeg synes at det er meget lettere at følge en sund livstil hvis der er små retter i køleskabet, som er klar i en håndvending, hvis jeg har travlt. Derfor har jeg lavet denne store portion som rækker nogle dage.

Ovnbagt æggekage med masser af grønsager, 6 personer:

  • 10 små søde tomater
  • 1 gul peber
  • 1/4 – 1/2 broccoli
  • 1 løg
  • 1/4 – 1/2 porrer
  • 2 fed hvidløg
  • 1 stor håndfuld hakket grønkål
  • 1 håndfuld hakket persille
  • 10 æg
  • 2 dl hytteost
  • 2 tsk salt
  • Friskkværnet peber
  • 1 tsk. Gurkemeje
  • 1 tsk. frisk revet muskatnød
  • Kokosolie

  1. Skær spuash, løg og rød peber i mindre tern og hak hvidløg groft.
  2. Porren skæres ud i tynde skiver, persillen hakkes og tomater halveres.
  3. Svits alle grønsagerne, undtagen tomaterne, let i kokosolien.
  4. Hæld grønsagerne i et ildfast fad som lige er penslet med kokosolie. Drys den hakkede grønkål over grønsagerne.
  5. Pisk æg, hytteost og krydderier og hæld det over.
  6. Læg til sidst de halverede tomater på og pres  dem let ned i æggemassen, men så de stadig er synlige.
  7. Bag omeletten ved 180 grader i ca. 30-40 minutter.
  8. Giv den færdige omelet et drys persille og server.
Print Friendly, PDF & Email

Om Betina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2024 · Theme by 17th Avenue

Copyright © 2024 · Amelia on Genesis Framework · WordPress · Log ind

Translate »
Menu Title