Disse små brownies kager er både glutenfri og meget lækre. Der er tilsat rigeligt med god mørk chokolade, så en enkelt til kaffen er nok. De smager så skønt og er bløde og seje indeni.
Små brownies kager, 16 stk.:
- 25 g smør
- 200 g hakket mørk chokolade, 70 %
- 1 æg
- 75 g rørsukker
- 22,5 g rismel
- 22,5 g havremel
- 1/4 tsk. bagepulver
- 1 knivspids salt
- Start med at smelte smør ved svag varme, tilsæt herefter 150 g hakket chokolade og smelt dette under omrøring.
- Pisk æg og sukker lyst og luftigt. Hæld chokoladen i og rør godt.
- Tilsæt mel og bagepulver igennem en sigte sammen med 50 g hakket chokolade. Rør det godt så det bliver blandet. Stil skålen på køl i et kvarters tid.
- 16 små kugler rulles og trykkes lidt flade. Fordeles på 2 plader og bages ved 175 grader i ca. 12 minutter. Giv dem ikke for længe i ovnen for de skal være bløde og seje indeni.
Skriv et svar