Stjerne af lærkekogler

image

Vi er så heldige at have et stort gammel lærketræ i haven. Der er delte meninger om hvor flot det er, men jeg synes at det er så fint om foråret, når man begynder at kunne ane de fine nye lysegrønne grannåle og nye grønne små lærkekogler. Om efteråret er det lige så fint når nålene begynder at blive gule og tilsidst brune. Lærkekoglerne er nu færdige og da træet er ret højt så må jeg nøjes med de grene som ryger af, når det blæser og stormer. Det gør de i rigelige mængder og disse grene med små kogler på gemmer jeg  til at julepynte med. Jeg har været lidt kreativ og har brugt nogle af disse grene til at lave en stor stjerne af og den er blevet ganske fin med de små kogler på.

image

Diyliste til stjerne af lærkekogler:

  • 6 lærkegrene i lige store længder
  • grensaks
  • tynd ståltråd
  1. Saml lærkegrenene i 2 trekanter med ståltråd.
  2. De to trekanter samles nu til en stjerne med ståltrål.

Jeg har placeret min lærkestjerne på et zinkbord som jeg har været så heldig at finde. Sammen med et cedertræ, en krone og lidt andet så er det pyntet fint op sammen med vinterens første sne. Den er desværre forlængst smeltet, men vi krydser fingre for mere snart.

Print Friendly, PDF & Email

Om Betina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2024 · Theme by 17th Avenue

Copyright © 2024 · Amelia on Genesis Framework · WordPress · Log ind

Translate »
Menu Title