Dejen til julesmåkagerne blev lavet tidligt i år og lagt i fryseren. Småkagerne er blevet bagt lidt ad gangen i december måned. Klejnerne nåede vi desværre ikke. Istedet har vi brugt dejen til noget andet idag. Det er en lækker dej lavet efter en opskrift af Mette Blomsterberg. Det blev ikke til klejner da julen er ovre og jeg synes at det er for sent med disse julekager, men istedet for brugt til at lave fine stjernedrys.
Dejen blev rullet ud imellem 2 stykker bagepapir, trykket ud med en stjerneudstikker og derefter kogt i 2 pakker palmin som almindelige klejner.
Det er en fordel at have en lille skål med mel til at trykke formen i.
Hvis palminen efter endt kogning ikke er for mørk, kan der blandes vildfugleblanding i, som derefter kan hældes i fine gamle porselænskopper og hænges op udenfor i neonfarvet flisesnor.
Skriv et svar