Sund og nem ovnbagt omelet

En lækker ovnbagt omelet fyldt med grønsager kan jeg spise morgen, middag og aften. Forleden lavede jeg denne vegetar omelet til vores aftensmad og fik på den måde brugt en rest grønne ærter og små broccolibuketter. En rød peber  skåret i mindre tern kom også i. Herefter kom æggemassen i, et rødløg i kvarte kom ovenpå og hele herligheden blev bagt i en 180 grader varm ovn.

Den er så super let en ret at lave og hvor længe den skal have afhænger meget af hvilket fad den bages i. En metalform er hurtigere at opvarme end  mit fine lyseblå ovnfastefad. Denne omelet fik ca. 40 minutter, men igen, det afhænger af fadet.

En dejlig let ret som tager et minimum af tid og så er der mere tid til at strikke eller lave andre hyggelige ting ♥

Sund og nem ovnbagt omelet, 3-4 pers.:

  • 2 dl frosne grønne ærter
  • 2 dl friske eller frosne broccoli buketter
  • 1 rød peber
  • 1 rødløg
  • 8 æg
  • 1,5 dl skyr
  • Salt & peber
  • Friskrevet muskatnød
  • 1/2-1 tsk. gurkemeje
  • Olivenolie
  1. Hæld ærter og broccolibuketter i en skål og hæld kogende vand over. Lad det stå i 5 minutter og hæld herefter al vandet fra i en si.
  2. Smør en form med lidt olivenolie og kom ærter og broccoli ved.
  3. Skær peberfrugten ud i mindre tern og drys det over.
  4. Pisk æg og skyr let sammen med krydderierne. Hæld det over grønsagerne.
  5. Skær rødløg ud i kvarte og herefter ud i tyndere stykker. Pynt omeletten med rødløgene.
  6. Bages i en 180 grader varm ovn i 30-40 minutter.
Print Friendly, PDF & Email

Om Betina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2024 · Theme by 17th Avenue

Copyright © 2024 · Amelia on Genesis Framework · WordPress · Log ind

Translate »
Menu Title