Endelig har jeg fået gang i min kombucha igen og efter at have ventet i 14 dage var den idag klar til at sætte igang i en 2. F. Kombucha smager dejligt og endnu bedre når den fx bliver tilført en lille håndfuld næsten sorte og saftige kirsebær.
Flaskerne med kombucha og kirsebær står nu ude på køkkenbordet og får forhåbentlig en lækker smag af kirsebær og godt med brus. Når disse ting er opfyldt sætter jeg flaskerne i køleskabet for iskoldt kombucha smager rigtig godt.
Kirsebærrerne har vi hentet på Fyn og de er bare så store, flotte og saftige. Sidst vi var i sommerhuset købte jeg stort ind af kirsebær og en del er nu tilsat min kombucha. Kirsebærsæsonen har været lang i år og jeg har spist så mange store lækre og saftige kirsebær denne sommer. På Fyn hedder de moraller og jeg har ikke helt sat mig ind i hvad forskellen er på moraller og kirsebær.
Jeg har tappet 3 flasker og tilsat de to kirsebær og den sidste tilsatte jeg store søde og modne efterårs hindbær som der er sæson for lige nu.
Jeg drikker et glas kombucha hver eneste dag og det er meget sundt, godt for fordøjelsen og mange andre ting. Jeg har tidligere skrevet om kombucha her og her.
Skriv et svar