Chokoladetrøfler med brombær og rom

img_3029

Søde, lækre og med en let smag af brombær og rom er disse chokoladetrøfler, som blev  lavet lige før juleaften og dermed det sidste juleknas jeg fik lavet i år. Vi laver altid forskelligt juleknas i form af småkager og slik, noget er blevet en fast tradition og laves hvert år, mens andet afprøves eller laves af nye opskrifter.

img_3030

Disse chokoladetrøfler med brombær og rom fandt jeg opskriften på i et af mine boligblade. Jeg køber en del boligblade og specielt op til jul og denne opskrift fandt jeg i julenummeret af Mad & Bolig. De små chokoladetrøfler så virkelig så lækre ud, så dem måtte jeg lave. De er lavet som trøfler i mundrette stykker, men kan sagtens bruges som fyld i chokoladestykker. Jeg har allerede en ide til chokoladetrøffel med hindbær i hvid chokolade og lækkerier kan heldigvis laves hele året.

Brombærene blev plukket i hegnet ved sommerhuset i sensommeren og lagt i fryseren. En del af disse er blevet kogt med rørsukker, siet og blandet med chokolade, fløde og rom. En kombination som giver en rigtig lækker smag. Blandingen har stået på køl og er lavet til mundrette stykker som er vendt i kakao. En rigtig himmerigsmundfuld hvis man spørger mig og det passer lige til en kop te eller kaffe. 

img_3031

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Latest from Instagram

Copyright © 2018 · Theme by 17th Avenue

Translate »
Menu Title