Endnu et kapitel er slut og et nyt kan begynde…..

I sensommeren 18 solgte vi vores dejlige sommerhus  på Fyn og i dette forår har vi også solgt vores hus. I skrivende stund er vi i fuld gang med at pakke vores hjem ned, et hjem fuld af gode minder. Det er faktisk en god process at pakke ned. Alt hvad der er gemt bliver gennemgået og sorteret, – genbrugsbutikkerne er glade for os lige nu, tror jeg. 

Jeg er den som har gemt mest og ret meget fra mine børns barndom og babytid. En del er sorteret fra men meget bliver stadig gemt for jeg kan ikke skille mig af med det, der er så mange gode minder i det ♥ Vi får ikke loft i vores nye hus, så det er også en kunst at begrænse sig. Jeg prøver……

Det er også lidt vemodigt at pakke vores liv sammen her, men vi ved at der venter noget godt om nogle få måneder. Til oktober står vores nye hus nemlig klar til os i et helt nyt område med en skøn natur.

Det med naturen har været meget vigtig ift. vores valg af byggegrund. Vi flytter fra den skønneste natur med næsten daglige glimt af områdets havørnepar, gæs, svaner og meget mere. 

Vores nye område er også dejligt med masser af skov som passes af vilde heste og med mange ræve og grævlinge, rådyr og fugleliv. Det bliver et godt bytte tror jeg. 

Vi glæder os så meget og har brugt måneder sammen med Huskompagniet på at tegne et hus som passer lige præcis til os. Vi har taget de bedste ideer med fra både vores hus og sommerhus, kombineret det med nye ønsker, ideer og gjort det langt mere vedligeholdelsesfrit og let.

At sige farvel til vores dejlige have og orangeri bliver heller ikke let…………  Hold da fast, hvor har jeg brugt mange timer her. Måske jeg sniger et nyt orangeri med for det er nu så skønt til lidt driverliv ♥

Print Friendly, PDF & Email

Om Betina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2024 · Theme by 17th Avenue

Copyright © 2024 · Amelia on Genesis Framework · WordPress · Log ind

Translate »
Menu Title